En livsstilsblog af Emma Engmark

Sådan kommer du ud af den famøse “writer’s block”

Bukser fra Zaful
Læs mere om dette outfit, lige her

Er du blogger (eller andet, der også kræver en masse tekst) er dette helt sikkert også sket for dig: skrive blokade. De stunder hvor du bare ikke kan finde på noget godt at skrive, dine billeder bliver bare ikke så gode og du er måske bare løbet helt tør for idéer. Ofte kommer mine idéer til min blog, rimelig nemt. Men der er også gange, hvor jeg bare ikke kan finde på noget at skrive om – og når jeg så endelig prøver, så vil ordene bare ikke som jeg, og jeg kan ikke blive helt tilfreds med mine indlæg. Det er utrolig frustrerende, da jeg altid bare vil præstere det bedste og finde på noget nyt hele tiden, i stedet for nogen gange bare at acceptere at det er som det er.

Dog er der også nogle ting, som du kan gøre for at komme ud af en skrive blokade. Og i dag vil jeg dele mine bedste tips.

6 tips til at overvinde skrive blokaden.

  • Tag en pause. Nogen gange er det alt du behøver. At komme lidt væk – ligesom en ferie fra din skole eller dit job. Du får det hele lidt på afstand og kan koble fra. Jeg har før holdt en blog pause med min gamle blog, der varede lidt over en måned. Jeg var simpelthen kørt træt og kunne slet ikke finde motivationen til at blogge. Her hjalp en pause, da jeg endte med at savne blogging i stedet, og jeg har kørt på lige siden. Men det er vigtigt ikke at have det dårligt over disse pauser. Jeg kan huske at jeg havde lidt skyldfølelse, for ikke at blogge så meget, hvor jeg i stedet burde nyde at have “ferie” fra blog og deadlines. Så tager du en pause fra blog eller andet arbejde, så husk at nyd det imens!
  • Opdatér dine profiler og design. Noget, der virkelig kan få min motivation helt i top, er et opdateret layout, nyt design, nyt tema på min instagram eller noget i den stil. Jeg kigger løbende min blog igennem og ser om der er noget, der skal ændres eller opdateres. For eksempel min “om mig” side, eller “kontakt”. Mit profil billede, layoutet, temaet. At se en ny, opdateret og lækker blog, kan give mig helt lyst til at lave nyt indhold til bloggen. Selvom du måske ikke kan finde på noget at skrive, kan du stadig opdatere din side, og få ny inspiration på den måde.
  • Genudgiv dine indlæg. Har du haft en blog i mange år, er der garanteret nogle indlæg i starten af din blog, som dine nuværende læsere ikke har set. Er du fanget i en skrive blokade, kan du derfor nemt genudgive dine gamle indlæg, så dine nye læsere også får mulighed for at læse dem. Husk selvfølgelig at skriv at det er en “re-post” så folk er opmærksomme på det, og ikke bare tror at du har glemt, hvad du tidligere har lagt ud på din blog.
  • Læs og skriv. Det burde ikke være nogen hemmelighed, at dine skrive evner bliver styrket, når du selv skriver og læser en del. Det er som sådan lige gyldigt om det er en bog, en blog, et magasin eller noget helt fjerde, som du læser, men bare det at du får læst noget, vil både øge din inspiration og kreativitet, og gøre dig bedre til at skrive og formulere dig.
  • Skriv om noget nyt. Måske har du brug for at skrive om noget nyt, for at få motivationen tilbage. For eksempel havde jeg før en blog om mode, men endte med at lave det om til en livsstils blog, da det faldt mig meget mere naturligt at skrive om. Måske skal du også prøve at skrive om noget nyt, hvis du har ramt muren for nye idéer? Det kan være at du egentlig gerne vil skrive om noget, der kan være uden for din komfort zone, men hvad med at springe ud i det? Måske bliver det ikke som du havde håbet, men måske bliver det en stor succes og du finder en helt ny inspirations kilde?
  • Skift miljø. Hvis du sidder på den samme stol, ved det samme bord, med den samme computer, kan det godt virke lidt demotiverende i længden. Der, hvor jeg oftest får lavet mest arbejde, er faktisk hos Starbucks. Hvis jeg har tiden, elsker jeg at tage computeren med til Starbucks, bestille en lækker kaffe og få lavet en masse arbejde. Det hjælper også tit, at der sidder mange andre mennesker og arbejder på deres computer. Det giver en speciel stemning, der gør at jeg i hvert fald, får lavet en masse arbejde. Så hvis du føler dig en smule umotiveret og har svært ved at koncentrere dig og skrive, så prøv at flyt hen til et andet sted. Det hjælper altid for mig!
  • Stress af. Jeg har før lavet et indlæg om hvordan du kan afstresse efter en lang arbejdsdag, men de samme tips vil jeg mene kan gælde, når du føler at du sidder fast i en dårlig rytme. Prøv at koble fra, sluk telefonen og computeren. Læs en bog. Gå en tur. Mediter. Lyt til noget afstressende musik. Grin med en ven. Gør det, der kan afstresse dig og få dig til at tænke på noget andet. Det er lidt i stil med det første tip, om at tage en pause, men måske har du ikke brug for en direkte pause. Du har bare brug for at få tankerne et andet sted. Hvad der virkelig virker for mig, er faktisk meditation. Det er ikke fordi jeg gør det så tit, men en gang i mellem, når jeg virkelig føler at der er meget, som fylder i mine tanker. Brug ti minutter på at rydde tankerne, og få inspirationen tilbage.

Ligesom med så mange andre ting, så er det altid forskelligt, hvad der virker for os hver især. Men jeg håber at nogle af disse tips, kan hjælpe jer, der måske har ramt blokaden. Nogen gange skal man også bare acceptere, at man ikke kan finde på noget nyt og godt indhold, hele tiden. Da jeg startede denne blog, håbede jeg på at kunne udgive et indlæg hver eneste dag. Det endte med at jeg meget hurtigt løb tør for idéer, og jeg var nødt til at erkende, at jeg ikke har idéer nok til at udgive indlæg efter indlæg, uden på et tidspunkt at løbe tør – her kan tips nummer tre, virkelig være til nytte.

Lige nu er jeg inde i en stime, hvor jeg har en masse idéer og orderende bare kommer nemt til mig – og inden jeg har set mig om, fylder indlægget over tusind ord. Hvilket ikke sker særlig tit. Til gengæld har jeg også lige været i en periode, hvor jeg synes det var svært at finde på indlæg og når jeg endelig havde en idé, kunne jeg ikke rigtig få nogle ord til at passe sammen.
Så nogle gange handler det også bare om tid. Hvis du brænder for det du laver, så skal inspirationen og motivationen nok komme igen. Men hvis du vil have det til at gå lidt hurtigere, så kan du altid forsøge dig med et eller flere af dagens tips.

Har I nogle gode tips til en skrive blokade?

You Might Also Like

7 Comments

  1. Camilla

    26. juli 2017 at 14:41

    Virkelig gode tips☺️

    1. EmmaEngmark

      28. juli 2017 at 11:36

      Tusind tak <3

  2. Malene

    26. juli 2017 at 16:52

    Det er der vist mange, der kommer ud for med jævne mellemrum. Mange tak for virkelig gode tips til at komme ud af blokaden 🙂

    1. EmmaEngmark

      28. juli 2017 at 11:36

      Ja, det rammer nok også alle sammen, før eller senere 🙂
      Selv tak – glad for at du kan lide dem 🙂

  3. Satina Wandel

    26. juli 2017 at 18:22

    Super gode tips! Jeg gør tit stort set alle disse, hvis jeg rammer en skriveblokade. Dog ikke det med at genudgive, selvom jeg har overvejet det for nyligt efter at have gennemgået mine arkiver. Nogle gange skal man også bare trække sig, tage en lur eller acceptere, at man først kan komme videre i morgen 😀

    http://nouw.com/satinawandel

    1. EmmaEngmark

      28. juli 2017 at 11:37

      Ja præcis! Man kan jo også bare have en dårlig dag, og der kan det nemlig hjælpe bare at acceptere situationen og kommer tilbage til det senere 🙂

  4. 8 nemme ting du kan gøre, for at reducere stress i hverdagen – Kaffe og kjoler

    27. juli 2017 at 09:22

    […] gårsdagens indlæg, om hvordan du kan komme ud af den famøse “writer’s block”, nævnte jeg blandt andet hvor vigtigt det er at stresse af. Men det er ikke sikkert at alle finder […]

Leave a Reply