En livsstilsblog af Emma Engmark

Små ting, der gør en stor forskel i din hverdag

God formiddag, søde piger.
Hvor jeg bare elsker helligdage. I dag føles jo helt som en lørdag, da vi også har fri i morgen. Hvor luksus er det lige? Den rigtige lørdag, brugte jeg mest på.. Ingenting, faktisk. A havde en mandeaften, så jeg udnyttede lejligheden til at pleje mig selv. Hvilket for mig betød film og bland-selv-slik. I dag er planerne lidt usikre, da jeg egentlig skal mødes med Malue til billeder og is, men da vejret ikke lige er helt med os, bliver det måske rykket en dag. Den dejlige, danske sommer.

Men lige nu, handler det om bloggen og dagens indlæg. Det skal nemlig handle om de små ting, som du kan gøre for dig selv, der gør en stor forskel. Det er tit de små ting, der kan have en stor indflydelse på vores hverdag, og i dag vil jeg dele et par af disse ting med jer. Jeg har delt punkterne op i tre kategorier; krop, sind og sjæl, da hvert punkt kan gøre for forskel på hvert sit område. Det jeg selv vil fokusere mest på, er mit sind og min sjæl. Når jeg er på arbejde, får jeg utrolig mange forskellige indtryk, fra alle de mennesker jeg møder på en dag. Hvilket i sidste ende, kan være ret stressende og i værste tilfælde påvirke mit privatliv. Derfor er det meget vigtigt for mig at fokusere mest på det indre, og få en ro i kroppen.
Vi har snakket om ting man kan gøre for at afstresse efter en lang arbejdsdag, og i dag handler det bare om de små ting, du kan gøre for dig selv, for at få en lettere hverdag.

Krop.

  • Motion. Vi har snakket om det mange gange her på bloggen, vigtigheden af motion og træning. Ikke nok med at det er med til at få dig i bedre form, så kan det også gøre dig i bedre humør og endda reducere stress. Det behøver ikke at være flere timers hård træning i fitness centeret – en halv times yoga, en gåtur i raskt tempo eller en cykel tur.
  • Brug tid i naturen. Det er før blevet vist, at det at bruge tid ude i naturen både kan frembruse kreativiteten og gøre dig gladere på samme tid. Om det er en vandretur i skoven, en cykeltur eller bare en gåtur med hunden i parken, så har naturen en god indflydelse på os alle sammen.

Sind.

  • Stå tidligere op. Måske er du ligesom mig, og arbejder bedst om morgen. Det betyder også at jeg gerne står tidligt op – også i weekenden, da jeg elsker at sidde med morgenkaffen, tv’et i baggrunden og få lavet lidt arbejde (ligesom nu faktisk) Men selv hvis du ikke er mest kreativ og aktiv om morgen, kan det stadig være godt for dig at stå lidt tidligere op end normalt. Hvis du normalt stresser rundt om morgen, for at nå det hele inden du skal ud af døren, så prøv bare at stå et kvarter før op, og du bør med det samme kunne føle at du har mere tid og ikke starter dagen med stress.
  • Ryd op efter dig selv. Og gerne med det samme. Det kan irritere mig noget så grusomt, hvis vores lejlighed er rodet. Og jeg kan se det ud af øjenkrogen hele tiden, selv hvis jeg sidder og arbejder. Ryd derfor op efter dig selv, hver gang du har haft noget fremme. Tag koppen med ud i køkkenet, når du er færdig med den. Smid papiret ud, i stedet for bare at lade det ligge. Ryd ledningerne væk, når du har opladt din telefon. Det er jo ikke fordi du skal lave en stor hovedrengøring hver dag, men bare små ting som at rydde op efter dig selv, kan gøre en stor forskel.
  • Lav dit arbejde fra dit skrivebord. Jeg har en rigtig dårlig vane med at sidde i sofaen, når jeg blogger. Og det gør faktisk at et blog indlæg kan tage flere timer, fordi jeg hele tiden bliver afbrudt af fjernsynet eller hunden, der lige skal hilse. Sidder jeg ved mit skrivebord, kan jeg have det overstået i løbet af ingen tid, fordi jeg kun fokusere på dét. Når jeg så er færdig med mit arbejde, så kan jeg sætte mig ned i sofaen sammen med hund og mand.

Sjæl.

  • Venlighed. Bliver du selv glad, hvis en fremmed smiler til dig på gaden? Eller en kvinde i toget, kommer hen og komplimentere din nye kjole? Ja, ikke? Hvorfor ikke give det videre. Jeg synes personligt at vi er alt for lukkede og sure til dagligt. Hver dag ser jeg folk, der går og skælder hinanden ud, fordi de andre går for langsomt. Skælder ud fordi de yngre, ikke vil rejse sig i metroen. Eller bliver helt irriterede, fordi en flok kvinder griner lidt for højt i bussen. Mit råd er simpelthen at sprede venligheden. Begynd at smil til folk omkring dig. Giv et kompliment enten til en ven eller en kollega. Hjælp manden, der lige tabte sin taske. Giv en krone til damen foran dig i køen, der mangler den ene krone for at købe sine kartofler. Vi kommer så langt med venlighed, og det er noget, der smitter. Gør selv en god ting for en anden, og du kan være sikker på at vedkommende giver det videre. Det kan kun blive en god cirkel!
  • Taknemmelighed. Jeg tror før at jeg har fortalt jer om min taknemmeligheds bog. En bog, hvor jeg hver dag, skriver de ting ned som jeg er taknemmelig over. Det kan være alt fra at det er godt vejr til at kæresten kom med flotte blomster. Hvis du begynder at skrive de ting ned, som gør dig glad, begynder du så småt at sætte mere fokus på de små ting, hvilket kun kan gøre dig i bedre humør. Jeg kan i hvert fald mærke på mig selv, at jeg har nemmere ved at se positivt på selv de sværeste ting, fordi jeg har fokus på alt det som jeg er taknemmelig over og derfor gider jeg ikke at bruge tid på de negative ting. På den måde bliver det også meget nemmere at være sød og rar over for andre (for at vende tilbage til ovenstående punkt) og i disse tider, blandt andet med det terror angreb London var udsat for i nat, er det så vigtigt at se positivt på selv de mindste ting.

Har du nogle gode tips, til små ting, der gør en stor forskel?

 

 

You Might Also Like

4 Comments

  1. Camilla

    4. juni 2017 at 12:13

    Sjovt, jeg lige fik set dette indlæg, med de små glæder. Her sidste dag brugte jeg omkring 15 minutter på at sidde i græsset og lede efter en firkløver. Det husker jeg virkelig man som barn, kunne bruge lang tid på. Og man blev altid så glad, når det endelig lykkedes 😀

    1. EmmaEngmark

      4. juni 2017 at 16:19

      Det gjorde jeg virkelig også meget som barn – hvilket jo så kun kan bringe nogle gode minder tilbage! Det er i hvert fald en lille glæde i hverdagen 😉

  2. Michelle Elbæk Jensen

    4. juni 2017 at 12:50

    Skønt indlæg! Jeg skal virkelig både være bedre til at huske på de små glæder men også at være glad og ikke blive sur fordi manden er irriterende når jeg putter børn og lignende. Tak for skøn læsning!

    – Michelle <3

    1. EmmaEngmark

      4. juni 2017 at 16:20

      Jeg kender alt for godt det med at man kan blive lidt irriteret på ens partner – og oftest er det ikke fordi de har gjort noget. Men bare fordi man er lidt sur og irriteret generelt. Der har den taknemmeligheds bog virkelig hjulpet mig! 🙂

Leave a Reply