Taknemmelighed

“Hvis du koncentrerer dig om at finde det gode i enhver situation, vil du opdage at dit liv pludselig bliver fyldt med taknemmelighed, en følelse der nærer sjælen” – Harold Kushner

Taknemmelighed. En sjov størrelse. Jeg synes at jeg de sidste par år, har været ret god til at være taknemmelighed over store som små ting i mit liv. Jeg har blandt andet en af de famøse “taknemmeligheds bøger”, hvor man hver morgen skriver hvad man er glad og taknemmelig for.

Jeg er taknemmelig for mange ting:

  • At jeg har været i stand til at bære og føde et barn
  • At jeg har mødt Anders, og at vi til september kan fejre 3 års bryllupsdag
  • At vi bor i et skønt rækkehus, med søde naboer, som vi jævnligt ser
  • At jeg har et godt job, som jeg er glad for at tage til hver morgen
  • At vi alle sammen faktisk bare har det godt

De gængse ting, vil man måske mene. Men hvis den her corona tid har lært mig noget specielt, så er det at sætte pris på og være ekstra taknemmelig for de mindre ting. De ting, som vi normalt ikke har lagt mærke til. For de har altid været der. Det har altid været sådan. Jeg har aldrig siddet på en café med en veninde, og tænkt “hold da op, hvor er jeg taknemmelig over at jeg kan sidde lige netop på denne café, og drikke denne kaffe, mens jeg snakker om verdens situationen med min søde veninde”. For en café, har altid været der. Den har været en del af vores normale hverdag. Noget som vi ikke har tænkt mere over. Før nu. Hvor vi ikke har muligheden mere.

Og det har fået mig til at tænke over, at det at blive frarøvet nogle normale hverdags ting, har fået mig til at sætte ekstra stor pris på det som vi havde. Og egentlig gøre mig lidt trist, over at jeg ikke satte nok pris på det, og var taknemmelig over at det at tage på café, på restaurant, i biografen eller i svømmehalen overhovedet var en mulighed. Citatet at man ikke ved hvad man har, før det er væk, har pludselig fået en hel ny mening for mig. Og det er noget som jeg gerne vil prøve at lave om på. Jeg vil gerne være mere taknemmelig over de “normale” hverdags ting, som jeg ellers ikke har skænket en tanke. Jeg vil gerne sætte pris på det normale, og nyde det mere, end jeg ellers har gjort. Hvor meget har jeg ikke taget for givet?

Hvad har du taget for givet?
Hvad vil du gerne være mere taknemmelig for?

I mit eget forsøg på at praktisere taknemmelighed mere, vil jeg dele de små og store ting, som jeg har taget for givet og som jeg glæder mig ekstra meget til at jeg kan igen. Og som jeg for altid vil være taknemmelig for.

Café og restauranter
Noget af det, som jeg virkelig savner. At tage ud for at spise, drikke, få en kop kaffe. Jeg savner at drikke kaffe med mine veninder, mens vi snakker i timevis. Jeg savner at have date nights med min mand, hvor vi får Oskar passet, mens vi kan tage ud at spise og hygge os. Noget som altid er blevet taget som en selvfølge, da restaurationer altid har været der. Jeg vil i hvert fald komme til at nyde kaffen ekstra meget, når jeg igen kan drikke den på en café uden restraktioner.

At rejse
Friheden til at vælge en destination i verden, hvor man gerne vil holde ferie. En flyrejse. Med båd. Det at komme ud at se verden. Selvfølgelig har jeg tænkt at jeg har været heldig, at jeg har været de steder i verden som jeg har. Men har jeg egentlig nydt det nok og sat stor nok pris på det? Egentlig ikke. Havde jeg vidst at situationen ville blive som den er nu, hvor de spår at der vil gå flere år, inden vi kommer tilbage til en normal ferie som vi kender den, så havde jeg taget flere billeder på min sidste tur, gået mere på opdagelse, drukket den ekstra drink, gået en længere tur, nydt den sidste solnedgang. Jeg glæder mig til at det bliver normalt at rejse igen, og man frit kan vælge til hvilket land man gerne vil besøge.

Barsel og mødre gruppe
Jeg er hverken på barsel eller har en mødre gruppe længere. Men jeg er så ked på vegne af dem, der er på barsel og ikke kan få lov til at være i en mødre gruppe. Ikke engang få lov til at få deres navne, så de kan snakke sammen på facebook. Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort uden min mødre gruppe. Og at se andre lide under at de ikke kan få lov til at få en, gør at jeg tænker en ekstra gang over hvor heldig jeg var, at jeg kom i så god og solid en mødre gruppe. En gruppe fyldt med kvinder, der var klar på at lytte og komme med gode råd. Samtidig er det jo et privilegie at have haft muligheden for at tage steder hen med Oskar, i stedet for kun at måtte bevæge sig rundt i eget hus og have.

Seværdigheder
Med et lille barn i husholdningen, er det næsten alfa og omega, at lave aktiviteter med det barn hver dag, for at der sker noget og barnet ikke keder sig og bliver understimuleret (hvilket kan resultere i dårlig søvn, og dét gider ingen forældre..) men hvad så når alle former for aktiviteter er lukket ned? Den måned hvor jeg arbejdede hjemme, samtidig med at jeg havde Oskar hjemme fra dagplejen, lavede vi ikke andet end det, vi kan lave i eget hus og have. Legede med legetøj, øvede i at gå. Men hvor længe kan du det, uden det bliver alt for kedeligt? Ikke særlig længe. Jeg glæder mig utrolig meget til at vi kan tage alle mulige steder hen med Oskar, og uden at have en masse restrektioner og regler. Zoologisk have, ud at få en is, legeland, lege med alle hans venner. Ting som vi har kunne før, men aldrig har tænkt på at vi en dag måske ikke ville kunne længere.

Hvilke ting vil du sætte ekstra meget pris på at få tilbage igen?

Jeg glæder mig til at kunne tage på café med veninderne. At besøge vores familie, gamle som unge, og holde de familie arrangementer som har været planlagt. Jeg glæder mig til konfirmationerne i familierne. At vores venner kan blive gift og fejret. Jeg glæder mig til at rejser bliver normale igen, og vi frit kan besøge hvor vi har lyst til. Jeg glæder mig til at kunne give venner og kollegaer et kram, i stedet for en albue som et “hej”. Jeg glæder mig til at jeg kan gå ind og hente Oskar hos dagplejeren, og se ham lege med de andre børn, i stedet for at stå i gården og vente på at han bliver leveret til mig. Jeg glæder mig til den vejfest som vi i mange år har snakket om på vores vej, som lige nu er udsat på ubestemt tid. Jeg glæder mig til personalefester, sommerfester, familiefester. At gå i byen, få en drink på en bar.

Jeg glæder mig kort sagt til at det hele bliver normalt igen. Men bliver det mon nogensinde det?

Comments

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *