The Parisian look og noget om p-piller??

25. marts 2018EmmaEngmark
Blog post

– Beret fra Bronte Amsterdam – Frakke fra COS – Kjole fra Message – Støvler fra Bianco
– Billeder af Maria – Hatten er modtaget i gave –

Godmorgen og glædelig søndag. Efter at have brugt hele lørdagen på at rydde op i lejligheden (der er åbent hus i lejligheden i dag) og sovet resten af tiden, er jeg klar til en lidt mere produktiv søndag. Dog startede den ikke helt som planlagt, da jeg havde tænkt mig at stå tidligt op for at træne, men da vækkeuret ringede, fik jeg det åbenbart slået fra i søvne og sovet to timer længere end hvad jeg havde tænkt mig. Bedre held næste gang..

I dag har jeg endnu et mode indlæg til jer. Det er ret sjældent at jeg lægger noget op i denne kategori, hvilket egentlig er lidt fjollet, eftersom jeg har en hel mappe på skrivebordet, med uviste outfits der bare venter på at blive brugt i et indlæg. Ligesom dette look, der faktisk er taget for et par uger siden efterhånden. Igen må jeg lægge skylden på den manglende motivation og inspiration til at blogge, og det er simpelthen derfor at jeg ikke får det gjort. Men i dag skal det være! Outfittet er faktisk stylet omkring den fine beret fra Bronte Amsterdam. Hvis der er noget som jeg elsker, så er det en beret og det ‘parisian look’ som den kan give – til trods for at jeg aldrig går med hat. But funny story. A og jeg sad en dag og snakkede om at vi begge gerne ville blive bedre til at gå med hat, da det nemlig kan se så flot og feminint ud (til mig, ikke til ham, haha) og vitterligt dagen efter, blev jeg spurgt om ikke jeg ville prøve at style to hatte. But of course!

Så nu har jeg to smukke, smukke hatte fra Bronte Amsterdam. Den ene er en tand for sommer agtig til at vise frem lige nu, hvor denne beret er perfekt til det kolde forårsvejr, som vi kæmper lidt med i øjeblikket, da den er lavet af tyk og dejlig uld. Egentlig havde jeg bestilt en tyndere og beige udgave, men da den ikke var ledig alligevel, fik jeg denne burgundy farvede beret i stedet, som jeg nu er tusind gange gladere for, end den som jeg egentlig skulle have haft. Hatten blev sat sammen med en af mine yndlings kjoler fra Message, der passer super godt sammen i farverne – og selvfølgelig min trofaste camel coat fra COS.

Og altså, hvis jeg selv skal sige det, så kunne man da godt snydes til at tro, at billederne ikke er taget på toppen af Illum, men faktisk et mere eksotisk sted som Paris – eller er det bare mig?!

Den uendelige snak om manglende motivation. Ja, det er noget som jeg har nævnt på bloggen før – at jeg har været træt og uoplagt. Og derfor har bloggen – og instagram – stået lidt stille i en rum tid. Men denne gang er det ikke bare den samme klagesang, det er faktisk lidt mere rosenrødt. For jeg tror nemlig at jeg har fundet kilden, til hvorfor at jeg har været så dvask og uinspireret hele tiden. Det kan godt blive lidt personligt for nogen, men det handler faktisk om p-piller. For jeg tror at det har været dem, der har været årsagen til den store forandring i mit humør – og min læge har været meget enig. Det er sådan, at jeg har været på p-piller siden jeg har været.. 15 år måske? Og selvom pillen på mange måder er en faktisk løsning til rigtig mange ting, så kan ens krop altså også bare få for mange hormoner. Og efter et pille stop sidste år, hvor jeg bagefter gik på pillen igen, har den altså lavet mærkelige ting ved min krop, der har gjort at jeg næsten ikke kunne kende mig selv – og andre, slet ikke kunne genkende mig og mit humør.

Nu har jeg ikke været på den i en uge, og jeg kan allerede mærke en kæmpe forskel. Er det ikke vildt?! Jeg er selv lidt i chok over hvor hurtig en effekt det har givet, at jeg er stoppet med at tage pillerne. Og det jeg egentlig vil frem til her, er bare at jeg virkelig håber at min manglende motivation, også har været en bivirkning af pillen. Så jeg har rimelig høje forventninger til mig selv og min blog, og jeg er sikker på at vi nok skal få det op at køre igen.

Så nu vil jeg mødes med to skønne damer, få taget nogle lækre billeder og lavet nogle gode blog indlæg til jer alle sammen! God søndag.

1 Comments

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Previous Post Next Post