En livsstilsblog af Emma Engmark

Ugens udfordring no. 4

Glædelig mandag til jer alle sammen. Og særlig glædelig er den, da jeg har ferie. Wuhu! I drømmer ikke om hvor tiltrængt det har været at sove længe, stå op i eget tempo, tage ned at træne i eget tempo, lavet lækker morgenmad. Jeg kunne virkelig godt nænne mig til morgener ligesom disse. Men det bliver vidst i et andet liv, haha.

Eftersom det er mandag, betyder det også et indlæg af ugens udfordring. Sidste uge gav jeg mig selv (og jer) den udfordring at have et nyt læbeprodukt på læberne hver dag. I hvert fald i hverdagen. Og jeg klarede det fire ud af fem dage. Den sidste dag, måtte jeg give op. Jeg havde en ny læbestift med i tasken og havde den også på i et par timer, men så blev mine læber simpelthen så tørre. Garanteret over ikke at have haft almindelig læbepomade på i så mange dage, når de har været vant til at have det konstant. Så jeg kastede håndklædet i ringen på femte dagen, men jeg er selv ret stolt over at jeg i det mindste klarede de fire første dage af ugen, med et nyt læbeprodukt på læberne hver dag.

Men netop da jeg fik så tørre læber, kom jeg til at tænke på, at det også kunne være mangel på vand. Som I alle sammen sikkert har hørt tusindvis af gange, så er det super vigtigt med en masse vand – og det gør bare ens hud så meget pænere. Og det har i den grad også en effekt på ens læber, da de kan blive utrolig tørre hvis du ikke får nok vand. Så denne uges udfordring, var næsten for oplagt. Ugens udfordring er: drik mindst to liter vand hver dag.

Det er ikke fordi jeg ikke er god til at drikke vand. De fleste dage får jeg drukket mellem halvanden til to liter vand, men da det ikke er alle dage at jeg overholder det, vil jeg forsøge mig med at overholde det hver dag – og håbe på nogle positive effekter.
Og meget passende til denne udfordring, fik jeg for et stykke tid siden sendt en vandflaske fra 24 bottles. Så den bliver min faste følgesvend i den næste uge.

Vil I hoppe med på udfordringen?

You Might Also Like

Leave a Reply