En livsstilsblog af Emma Engmark

Ugens ufordring no. 1

Ny uge, ny måned, nyt tiltag på bloggen – igen!
Min blog er jo stadigvæk relativ ny, da det første blog indlæg blev postet i marts måned. Derfor kommer jeg også på nye idéer til blog indlæg og blog serier hele tiden – så sent som bare i går, startede jeg endnu en ny blog serie, Serie Søndag. Og i dag, fødes endnu en ny serie til bloggen, nemlig “ugens udfordring”.

Disse indlæg, kommer til at være en lille udfordring til både jer og mig selv, som vi kan gøre sammen i den nævnte uge. Det kan være alt fra at drikke mere vand, løbe en tur tre gange om ugen, have en ny frisure hver dag eller noget helt fjerde. Meningen er i hvert fald, at jeg vil udfordre mig selv. Jeg har allerede valgt en del emner, som jeg gerne vil blive bedre til, og derved opstod idéen til denne serie. Jeg har valgt at lave perioden på en uge, da en måned er for lang og en uge burde være til at overskue for alle, lige meget hvilken udfordring det så end er.

Og jeg vil starte blødt ud. Ugens udfordring er:

Rens huden hver morgen og hver aften, hver dag i en uge.

For nogen kan det sikkert lyde som meget, hvor det for andre kan lyde meget normalt. For mig, er det dobbelt så meget som hvad jeg plejer. Jeg renser min hud hver eneste dag. Men kun om morgen. Om aften plejer jeg bare at fjerne min makeup med en rense serviet – det plejer at være nok til at fjerne det hele, da jeg trods alt kun bruger en BB cream, mascara og fylder brynene ud. Så giver jeg min hud en masse fugt i form af en kokos olie, og det er faktisk det. Og det vil jeg gerne lave om på. Jeg vil nemlig gerne blive bedre til at rense min hud både morgen og aften. Det er ikke fordi min hud er specielt uren, men jeg får da alligevel en urenhed i ny og næ og jeg håber at jeg kan komme det i forekøbet, ved at gøre lidt mere ud af min rense rutine.

Min plan er at bruge en ansigts rens fra plaisir, til at rense mit ansigt om morgen efter mit bad, og om aften efter at have fjernet makeup. Jeg har valgt netop denne rens, da der hverken er parfume eller parabener i. Så vil jeg bruge en ansigts mist som toner, denne er af samme mærke og selvfølgelig også uden både parfume og parabener. Som ansigts creme bruger jeg en fra L’oreal til normal og kombineret hud, og slutter af med en øjen creme fra samme mærke.
Jeg bruger ikke særlig mange produkter, men jeg mener også at hvis man bare finder de rigtige produkter, behøver man ikke syv forskellige ansigts rense. Jeg har kun brugt disse fra plaisir i cirka en uge, så jeg er spændt på at se om min hud bliver renere efter en uge med dobbelt brug på dagsbasis.

Så min udfordring starter i dag, og slutter søndag aften. Jeg er spændt på at se om det overholdes og om der er nogle gode effekter af det. Og så håber jeg selvfølgelig at I vil deltage i min lille udfordring også.

Hav en rigtig dejlig mandag!

You Might Also Like

1 Comment

  1. Ugens udfordring – Kaffe og kjoler

    10. juli 2017 at 17:13

    […] et indlæg “ugens udfordring”. Måske læste du med i sidst uge, hvor jeg introducerede min nye serie på bloggen, hvor jeg (forhåbentlig) hver uge, vil stille mig selv og jer en udfording. Sidste uge handlede […]

Leave a Reply